Virus generelt
Et godt sted at starte, er at fortælle hvad virus egentlig er.
En virus er et computerprogram!
Nogle af programmerne er lavet for at ødelægge livet for dig, og andre er lavet for at more dig!
Det farlige ved en virus, er at man ikke kan se den, i hvert fald ikke lige umiddelbart.
Den lister sig altid ind, forklædt som noget andet, eller klistret i enden af et tilsyneladende ufarligt program.
Det kan f. eks. være et program du downloader fra internet,
eller en ven låner dig en diskette, med et sjovt program du lige skal prøve.
Det nyeste er at virusen kommer som en vedhæftet fil på en e-mail! Disse vira er næsten altid sendt uden afsenderens viden.
Det klarer virusen nemlig helt selv!
Virusen vil faktisk altid komme fra en af dine bekendte,
den kan nemlig kun sende sig selv til personer,
som allerede står i adressebogen på afsenderens computeren.
Konklusionen er, at du sandsynligvis ikke lægger mærke til, at din pc bliver smittet.
En virus gør ingen skade, hvis den ikke bliver aktiveret, MEN ingen regel uden undtagelser.
En aktivering kan være mange ting.
F. eks. findes der vira som er indstillet til at ligge i dvale, f. eks. til d. 12/12 kl. 12:12,
så der bliver den jo aktiveret, af din maskines eget ur, uden at du har gjort noget galt,
udover selvfølgelig at installere den i maskinen.
Et virusprogram har næsten altid COM, EXE, SYS, OVL eller BIN, som filextension. (efternavn på filen!)
Hvordan undgår vi så at installere den i maskinen?
Virus er definitivt et problem som er kommet for at blive! Man har regnet sig frem til,
at der er omkring 20.000 af denne slags programmer,
eller rækker af instruktioner,
i cirkulation lige nu. Men 16 nye, eller modificerede, vira dukker op hver eneste dag,
så dette tal forældes hele tiden. Mange af disse nye vira, er blot modificerede udgaver af de tidligere kendte.
Derfor kan man snakke om, at en virus muterer, og bliver modstandsdygtig mod antivirus - programmet.
Hvad er så symptomerne på at din pc har fået virus? Kort fortalt er de som følger.:
De får computeren til at arbejde langsommere, typisk vil selve opstartsfasen,
være betydeligt længere end normalt. Dette skyldes at nogle virusser,
(bootvirus) kun er aktiv i selve opstartsfasen.
De øger størrelsen af filer, og undertiden deres navn, typisk fra ".exe" til ".com".
Ukorrekte fildata og/eller -tider.
De reducerer den hukommelse, der er til rådighed. (RAM)
De gør programmer ubrugelige, ved at ændre programmets startfil, og i nogle tilfælde, erstatte den med sig selv.
Nye filer med samme navne kommer til syne.
De reducerer den frie plads på harddisken, og fylder den i nogle tilfælde helt ud,
så der ikke engang er plads til at installere et antivirus program.
Disk oversigter synes at være forringede.
Filer udveksler information.
Computeren hænger. (Går død).
Hvad er effekterne af virus?
De viser beskeder på skærmen ved visse lejligheder, nogle siger f. eks. "god jul", lige inden de formaterer din harddisk!
De besværliggør eller forstyrrer printerudskrift.
Nogle filer forsvinder.
De formaterer visse af diskens dele eller spor.
Systemet starter ikke.
Disken indeholder tilsyneladende ingen data.
Systemet genkender ikke et drev, typisk vil cd rom drevet være slettet.
Kort sagt, vær på vagt over for alt, der ikke er som det plejer


